Sådan-vælger-du-romaskine

Sådan vælger du din romaskine

Er du klar til fantastisk træning for kondition og muskler på romaskinen, men er du i tvivl om, hvilken romaskine, der er den rigtige for dig? – Sådan vælger du din romaskine.

Uanset om du træner for at få den daglige motion, eller du er mere seriøs med rotræningen, så er romaskinen et supergodt træningsredskab, der styrker hele kroppen. Se bare på Eskild Ebbesen der har præsteret på topniveau i over 20 år.

Indeholder annonce- og reklamelinks

3 populære slags romaskiner

Som udgangspunkt findes der 3 forskellige typer romaskiner. Forskellen på de enkelte typer, er den måde modstanden opbygges, og her kan du vælge mellem:

  • Magnetisk modstand
  • Luftmodstand
  • Vandmodstand

Romaskiner der genererer modstand ved hjælp af magnetisme og luft er de mest almindelige, og det er disse typer der normalt sælges til hjemmebrug. Romaskiner med vandmodstand ligger i den dyre ende, og udvalget er forholdsvis begrænset, når vi taler om romaskiner til hjemmebrug.

Magnetisk romaskine

Som du måske allerede har regnet ud, så skabes modstanden i denne type romaskine ved hjælp af magneter. Denne type modstand kendes også fra motions- og spinningcykler, hvor den bruges i stor udstrækning.

Romaskiner med magnetisk modstand er meget udbredte, og det er ofte denne type der findes i private hjem. Da modstanden skabes ved magnetisme, er der ikke ikke er nogen mekanisk slitage forbundet med belastningen, hvilket gør denne type romaskine meget holdbare.

Fordele ved magnetisk romaskine:

  • Holdbar: Minimal mekanisk slitage
  • Støjsvag: Magnetisk modstand er meget lydløs
  • Vedligeholdelsesfri: Kræver kun alm. rengøring

Romaskine med luftmodstand

Romaskiner hvor modstanden opbygges ved hjælp af luftmodstand er meget populære. Denne type romaskine er typiske dem du finder i fitnesscentre, sportsklubber og foreninger. Luftmodstanden giver en følelse der er meget lig den følelse du har, når du ror på vandet.

Fordelen ved luftmodstand er bl.a. at modstanden øges, jo hårdere du ror. Præcis ligesom det vil være tilfældet ved rigtig roning. Hvis du vil træne seriøst med romaskinen, er denne type værd at kigge nærmere på.

Fordele ved romaskine med luftmodstand:

  • Virkelighedstro: Føles som rigtig roning
  • Seriøs: God til alle der træner seriøst
  • Pris: Den bedste oplevelse til prisen

Romaskine med vandmodstand

Romaskiner med vandmodstand finder du typisk i forbindelse med professionel træning. Der findes romaskiner med vand til hjemmebrug, men udvalget er forholdsvis begrænset. Hvis du dyrker roning på vand, så kan du overveje denne model.

Normalt er romaskiner med vandmodstand meget dyre, men der findes modeller, der er til at betale for almindelige motionister. Hvis du vil have den mest ægte oplevelse, og samtidig høre lyden af bølgeskvulp, er denne romaskine der rigtige for dig.

Fordele ved romaskine med vandmodstand:

  • Autentisk: Den mest naturlige oplevelse
  • Professionel: Bruges af professionelle roere
  • Lyd: Lækker lyd af bølgeskvulp

Sådan vælger du din romaskine – konklusion

Som udgangspunkt anbefales romaskiner med magnetisme eller med luftmodstand til hjemmetræning. Disse romaskiner kan erhverves i mange prisklasser, alt efter kvalitet, men de ligger i et prisleje, der er attraktivt for de fleste.

Hvis du træner seriøst og vil have en romaskine der giver en god og solid træning, så bør du kigge nærmere på romaskiner mod luftmodstand, som f.eks. Concept2 romaskinerne.